Er du udfordret af personlige problemer, som du ikke kan løse alene eller gennem dit personlige netværk, kan samtaleterapi være løsningen. Jeg er fortrolig med en bred vifte af psykologiske metoder og har mange års erfaring både som professionel psykolog og som menneske generelt.

 

I samtalerne fokuserer vi på at forstå og forandre. Hvordan skal vi forstå og vurdere den situation, som er årsagen til, at du søger hjælp hos en psykolog? Hvordan er du havnet i denne situation? Hvordan bliver du påvirket af situationen? Og hvad kan du gøre for at håndtere situationen bedre?

 

Du kan få hjælp til de fleste former for personlige, følelsesmæssige og eksistentielle problemer: Angst, stress, depression, sorg, traumer, personlighedsproblemer som temperament, følsomhed, koncentrationsbesvær eller andre forstyrrende personlighedskomponenter eller vaner.

Jeg arbejder både med individuelle voksne, med familier, parforhold og børn.

Jacob  Stein

cand.psych.aut.